WE DO IT 2x2

Vi har ondt i vores hænder!  

Skrevet under Corona-pandemien 3 uger inde i genåbningsfase 1:

"Mine kolleger og jeg trænger til et skulderklap! For udover at være kunstner, arbejder jeg også som rengøringsassistent. Normalt arbejder jeg på Ringe Bibliotek, men har de sidste 3 uger hjulpet med rengøringen på Nordagerskolen i Ringe. Her er der masser af udfordringer i løbet af dagen: vi gør alle kontaktflader rene 2 gange om dagen og desinficerer også 2 gange, udover almindelig rengøring.

Jeg er sikker på at alle rengøringsassistenter i hele landet tager deres opgave meget seriøst og derfor er vi ekstremt opmærksomme når vi er på vores arbejde og føler os derfor ofte pressede.

Jeg har lavet denne figur som en hyldest til mine kolleger og har du lyst til at give os et skulderklap kan du gøre det på Paraplykunstens Facebook-side eller på min personlige profil: Birgitte Busk, hvor opslaget også er offentliggjort.

Figuren er ikke til salg! Men jeg giver den gerne til én, der gør en speciel indsats for vores område"   

Birgitte

se fotos af figuren herunder!